Når I skal købe barnevogn er det vigtigt at overveje hvad barnevognen hovedsageligt skal bruges til, hvor længe barnet skal bruge barnevognen, farve, størrelse og funktion.
I Danmark stiller vi ofte børnene udenfor og sove, og det gør også barnevognen til en seng, fremfor kun et køretøj. Det stiller derfor visse krav til en god isolering, hvis det drejer sig om koldere perioder. Barnevognen skal også være vandtæt, hvis det drejer sig om fugtige perioder, og farven er også vigtig. En mørk barnevogn kan fx blive meget varm, hvis den står i solen.
Skal barnevognen bruges til lange gåture, kan det være en fordel med store gode hjul, som er mere "terrængående" end små hjul. Hjul med luft kan give en mere behagelig tur end rene gummihjul, men kan så også risikere at punktere.
Justerbart udstyr er også at foretrække, så man kan indstille højde mv på håndtag osv. Har vognen en forkert indstilling, kan det hurtigt blive hårdt at gå en længere tur.
Når du køber barnevogn, skal du være opmærksom på disse ting:
- Der skal kunne monteres en barnevognssele, så barnet ikke kan ryge ud af barnevognen.
- Barnevognen skal kunne tåle regn og være isoleret mod kulde.
- Er barnevognen praktisk at bruge, dvs. er den nem at skille og samle igen, hvis du skal køre i bil. Kan den være i bilen.
- Hvor stor er barnevognen. Hvis din baby skal kunne sove til middag i vognen indtil det er 2-3 år gammel, skal du vælge en stor model.
- Hvad er barnevognen lavet af? Stof, metal eller plastik.
- Styrets højde skal kunne tilpasses den forældre, der skal køre mest med vognen, helst begge.