● Køb primært mærkevarer. Så er man sikker på kvaliteten. De er godt produktudviklede og giver en bedre legeværdi for børnene. De holder længe og giver børnene et bedre forhold til materielle værdier end dårligt legetøj.
● Til små børn (nul til tre år) bør man vælge legetøj, som tager udgangspunkt i virkeligheden. Små børn arbejder hårdt på at lære at begå sig i den virkelige verden. Fx legetøjskøkkener, gyngeheste, tøjdyr, små biler og dukker.
● Sørg for at børnene ikke kun har legetøj af plast. Der skal også være legetøj af træ, metal, skind o.s.v.
● Større børn leger både ud fra en fantasiverden og en verden, der ligner virkeligheden. Lego brandstation eller Belville er fra den virkelige verden. Power Rangers er fantasiverden. Giv børnene noget fra begge verdener.
● Legetøj må gerne have en kvalitet, så det kan gå i arv til yngre søskende.
● Vær ikke bange for at give børnene kønsspecifikt legetøj.
● At lege med andre børn er også vigtigt for legen. Vælg også legetøj, hvor to børn kan lege sammen med hver sin hovedrolle.